Behandlinger hos Rikkes Massage
 
Massage

Jeg giver fysiurgisk sportsmassage, hvor jeg fokuserer på de steder, hvor du har ondt. Jeg tager  ved, så du kan mærke, at der sker noget, men jeg lytter selvfølgelig også til om du synes det er for hårdt. Jeg kan både fjerne iskias-smerter og benkramper. Massage hjælper både mod  fibromyalgi og gigtsmerter. 

 
Akupunktur

Jeg stikker små tynde nåle ned i de punkter, hvor du er mest øm. Du mærker det næsten ikke, men bagefter kan du mærke, at dine ømme muskler ikke er så spændte mere. Jeg giver dog ikke nåle i ryg og mave. Mens du ligger med nålene, kan jeg sagtens massere dig alligevel. Prisen for akupunktur er 50 kr. ekstra, udover prisen for massage. Hvis du kun ønsker akupunktur, koster det 450 kr. 

 
Ansigt- og hovedbundsmassage

Behandlingen tager 30 min. Den er meget afslappende, og er effektiv mod stress og dårlig søvn. Hvis du har tinnitus, kan behandlingen sommetider også hjælpe. 

 
Lymfedrænage

En meget blid behandling, hvor jeg med hænderne aktiverer lymfesystemet. Du kan vælge at få drænage af hele kroppen, eller nøjes med drænage af ben, arme eller ansigt. Det vil være en god ide, at læse mit blogindlæg om lymfedrænage. Indlægget finder du HER

 
Lava Shell massage

Massage med Lava Shells er en skøn forkælelse, hvor jeg masserer din bagkrop med varme muslingeskaller. 

Jeg anbefaler, at du har små trusser, tights eller underbukser på, for at muslingerne kan komme i kontakt med så meget af din hud som muligt. Det er ikke tilladt, at være helt nøgen.

 
Fodmassage

Du får vasket dine fødder, hvorefter du får en dejlig massage af dine fødder. Super godt til ømme og trætte fødder. 

 
Fodspa

Du får et dejligt fodbad, og samtidig peeler jeg dine fødder med en scrubbe-creme, så de døde hudceller fjernes. Efter fodbadet får du en skøn fodmassage.

 
 
Mest for seniorer (jeg er ikke uddannet negletekniker):
 
Manicure / Pedicure

Manicure: Dine negle og neglebånd ordnes, afsluttes med håndcreme og blid massage af hænderne.

Pedicure: Du får først et fodbad. Derefter ordnes dine negle og neglebånd. Afsluttes med lidt fodmassage og fodcreme.

Der kan tilkøbes neglelak på hænder eller fødder, samt aftagning af gammel lak. Jeg bruger røde toner fra Sally Hansen.